Nyheder

Kun i ørkenen er der ro

Efter to dage på kamelryg og en nat i den indiske Tharørken er man klar til det evige kaos i resten af Indien. Her er ægte oaser, mænd med turban på jagt efter deres kameler, vilde påfugle, tildækkede hindu-kvinder og selvfølgelig sand, sand og atter sand. Turen bød desuden på en overnatning under åben himmel med en mand, hvis liv blev ændret af en ældre engelsk dame.

Af Maj Carboni og Mikael Kelk

Der er dytten og råben af en kamel, der er gået i stå midt i et snævert vejkryds. På torvet trutter og trommer et tremandsorkester livet ud af et par forskræmte duer, for at fejre en mand bliver pensioneret. Ikke langt derfra ligger liget af en gammel dame med blomster i munden til skue midt på vejen. Rundt om myldrer motorcykler, oksekærrer og trehjulede taxaer, så man må springe for livet med fare for at havne i en af de hellige dyrs kokasser, der ligger spredt i gaderne. En ting kan man være sikker på i Rajasthan i det nordlige Indien. Der er altid kaos. Med undtagelse af et sted: Ørkenen. Her er der en øredøvende ro.

For mindre end 100 kroner per dag kan man blive kørt langt ud i den gigantiske Tharørken, sætte sig på ryggen af en kamel og hengive sig til den meditative vuggen gennem sandbankerne.

Eventyret starter i ørkenbyen Jaisalmer, der rejser sig fra ørkenen som et honningult fatamogana. I middelalderen lå byen på den vigtigste handlesrute, der bandt Indien sammen med Egypten, Persien, Arabien, Afrika og Vesten. Det gav stor rigdom til byens maharaja og købmænd, som byggede de fantastiske havelis i sandsten udskåret i deltajerede mønstre. Siden da er byen forblevet næsten uberørt. Turisternes indtog er dog begyndt at kunne mærkes på de mange små restauranter og butikker med broderier fra området. De små kringlede gader med hellige køer, mænd med turban og kvinder med farverige gennemsigtige slør er dog stadig som taget ud af 1001 nat.

Midt inde i fortets smalle gader møder vi vores guide for første gang. For 200 kroner per person har han lovet at vise os den ørken, hvor han selv er født og opvokset. Han finder hurtigt ud af de labyrintiske gader og fylder jeepen op med tæpper og grøntsager fra markedet. Man kan sagtens leje en kamel inde i byen og ride direkte ud i ørkenen, som starter, hvor byen stopper. Med i gå afstand fra byen vrimler ørkenen med lokale, der vil sælge billige armbånd, tæpper og sodavand. Næ, vi vil ud og opleve ’den ægte vare’.

Efter kun få kilometer begynder den uendelige ørkens stilhed. Der er ingenting at høre og intet andet at se end sand og et par udtørrede buske. Og dog. Pludselig dukker en lille oase frem af ørkenen. Omme bag en bakke top ligge en lille landsby, som udelukkende får deres vand fra oasen. De siger, at de aldrig er syge og ingen har malaria, fordi vandet er så godt, forklarer vores guide. To piger kommer løbende hen og hilser på x. Han opfordrer dem til at synge. De stiller sig op og synger med to så kraftfulde stemmer, at det er svært at forstå det kommer fra to små piger.

Vi kører videre en halv times tid, da x pludselig drejer ud i sandet og om bag en bakketop, hvor der gemmer sig en lille landsby. Udenfor den lermur der omgærder byen ligger landsbyens mænd i skygge under et par tørre træer. Nogle sover, mens andre spiller kort. De er egentlig landmænd, men den golde jord kan kun dyrkes fire måneder om året. Resten af tiden bruger mændene i skyggen. En gruppe kvinder med orange og gule slør skynder sig videre med deres vandkrukker på hovedet, da de ser det fremmede besøg. De skal ikke have noget af at blive fotograferet. Landsbyens høvding, der er den ældste af mændene under træet vågner forvirret af postyret. Han skynder sig til gengæld af vikle sin turban på igen, så han kan blive fotograferet. Indtil for nylig løb alle væk, når x kom på besøg med turister. De troede nemlig, at de skulle betale for fotoet, hvis nogle tog billeder, ligesom de har hørt man skal hos en fotograf i Jaisalmer. Efter endnu en times tid gennem ørkenen når vi til et hus, der står helt for sig selv. Her bor fire generationer fra en muslimsk familie. Familiens overhoved kommer ud fra lerhuset taler et par ord med x, henter familiens to kameler bag huset og begynder at sadle dem.

Forskellen på muslimer og hinduer er, at muslimerne gifter sig med deres fætre og kusiner. Det må hinduer ikke. Derfor er der en del indavl blandt muslimerne i området, forklarer x. Til gengæld går de hinduistiske kvinder tildækket og gemmer sig for fremmede, mens de muslimske kvinder kommer nysgerrigt frem fra huset og viser stolt deres børn frem.

Sådan kommer du til Jaisalmer

-         Der er faktisk en flyveplads i Jaisalmer, men det er ikke altid den er åben pga…

-         Man kan også flyve til byen Jodhpur og derfra tage nattoget til Jaisalmer. Det tager 12 timer og foregår i liggevogn med seks personer i hver kupé.

Sådan kommer du på kamelsafari

-         Næsten alle hoteller og guesthouses tilbyder kamelsafarier. Man skal dog være opmærksom på, hvor meget der er inkluderet i prisen. Spørg præcis hvor turen går til, hvor meget vand der er med, hvilken mad de vil servere, hvor mange tæpper de tager med etc.

Det skal du huske på kamelturen

-         kasket eller solbriller til at skærme mod solen

-         solcreme

-         plaster. Efter mange timer på en kamel, kan man let blive hudløs bagi.

-         varmt tøj - Nætterne kan være kolde.

-         masser af vand

-         lygte